Om ‘hollandsk’ og ‘nederlandsk’ på dansk
Ernie Ramaker
Det ser ud til at Dansk-Hollandsk Ordbog og Hollandsk-Dansk Ordbog, som vi har måttet vente så længe på, endelig udkommer dette forår. Dette er selvfølgelig en glædelig begivenhed, så meget desto mere fordi Dansk-Hollandsk Ordbog er udarbejdet ved vores universitet. Det danske forlag Gyldendals valg af titel på ordbøgerne er dog ikke uomstridt. Da det i 2002 blev varslet at ordbøgerne skulle udkomme, kom der nogle indvendinger fra flamsk hold.
Det hollandske sprog tales som kendt også i den del af Belgien der går under betegnelsen Flandern, og de samlede varianter af hollandsk talesprog (og måske også skriftsprog, men det bliver en helt anden diskussion) der bruges i Flandern hedder gerne flamsk. Flamlænderne selv betegner deres sprog enten som Nederlands, eller – oftest i mindre formel sammenhæng – som Vlaams. En flamlænder vil aldrig finde på at sige at han taler Hollands, fordi han udelukkende forbinder det begreb med sit naboland i nord, Holland. I forbindelse med Dansk-Hollandsk Ordbog blev det sagt, blandt andet i en pressemeddelelse fra det kristendemokratiske parti CD&V, at betegnelsen hollandsk i titelen ikke tager vare på det hollandske sprogs forpligtelser som fælles sprog for Holland og Belgien, fordi det kun refererer til Holland.
Jeg forstår det flamske udspil fordi jeg kender til den betydning ordet Hollands har i Flandern. Og havde ordbogens hollandsksproglige titel været Deens-Hollands Woordenboek, så havde jeg været helt enig i protesterne. Men en sådan titel vil jeg tro er utænkelig for det hollandske og belgiske marked, og det er da heller ikke det ordbogen hedder. Den hedder Deens-Nederlands Woordenboek på hollandsk. Jeg mener at der her er tale om en grundlæggende fejl i CD&Vs og andres tankegang: de overfører det hollandske ords betydning og de associationer det giver dem som flamlændere, til det danske ord. Og det er der ingen grund til at gøre.
Der er ingen tvivl om at det hollandske ord Hollands og det danske ord hollandsk er beslægtede. Men det indebærer ikke nødvendigvis at de har samme betydning. Det hollandske ord Duits og det engelske ord Dutch har også samme oprindelse, men der er ingen i Holland der kræver at englænderne skal holde op med at bruge Dutch fordi det betyder ‘tysk’. Så vidt jeg ved har der heller aldrig været diplomatisk uro mellem Tyskland og Finland fordi det finske ord for Tyskland er Saksa, der jo egentlig bare er en del af Tyskland – lige som Holland egentlig bare er en del af Nederlandene. Derfor mener jeg ikke at det er noget problem at danskerne bruger ordet hollandsk om det hollandske sprog, som altså inkluderer flamsk. Hollandsk har simpelthen ikke ret meget at gøre med Hollands.
Det er dog lidt mere indviklet end som så. I Danmark hersker der en udbredt misforståelse om at hollandsk og flamsk er to forskellige sprog. Man kan sammenligne det med at hollændere der ved at jeg taler norsk, ofte forudsætter at jeg derfor også forstår finsk. På samme måde kan danskere blive overrasket over at jeg er i stand til at føre en samtale med en belgier på mit modersmål. Der er altså fare for at en dansker der ser en Dansk-Hollandsk Ordbog tror at ordbogen omfatter et sprog der kun tales i Holland. Spørgsmålet må så være, om det er et problem. Det tror jeg ikke det er. Jeg tror ikke at en dansker der er uvidende om sprogsituationen i Holland og Belgien, forbinder ordet nederlandsk med noget andet end hollandsk – hvis han overhovedet forbinder det med noget. Desuden er det mindre sandsynligt at en potentiel køber af denne ordbog ikke ved at hollandsk og flamsk er ét sprog – han er jo åbenbart interesseret i hollandsk.
Holland og hollandsk har været gode danske ord i lang tid. Jeg mener ikke at der er nogen grund til at de skal ophøre med at være det. Det er en smule overdrevet at skulle normere det danske sprog efter følelser som beslægtede ord fremkalder i andre sprogområder.
Publiceret i Nordomblad, forår 2004.
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 Unported License.